Hvordan lader du dit batteri op igen?

Tjah…. det er lidt forskelligt, hvad der giver os hver især energi.

Men stop op før batteriet dør….

Første forudsætning er, at vi ser og mærker at batteriet er ved at køre tør….Det kræver øvelse at lytte indad – at mærke sit batteri. Og det kan være mega svært og kræver megen øvelse. Vi er ikke så gode til at lytte til vores egen krop. 
Jeg øver mig hele tiden.

Mine favoritter

Jeg har nogle klare favoritter til at lade mit batteri op igen! Det handler meget om mig-tid. Jeg er en der bedst lader op, hvor der er ro. Solen gør også noget rigtig godt for min energi og opladning. Solens stråler har en magisk virkning på mig.

De kan ikke nødvendigvis rangordnes, for det afhænger af situationen og hvad jeg føler jeg har behov for og lyst til den dag. 

Men først og fremmest er det vigtigt at mærke efter.

Yde før nyde – eller – Nyde før yde

Det bringer mig hen til – måske vi skal huske at nyde før vi yder? Nyde for at lade op og have overskud?

Måske vi skal gøre op med tankegangen og vores opdragelse/samfundsfilosofi, at vi skal yde før vi kan tillade os at nyde? Jeg forstår udmærket ideen i dette og normalt også sådan jeg selv tænker.
Men hvad nu hvis vi ikke har overskud til at nyde efter vi har ydet? Eller vi får mere overskud til at yde, hvis vi nyder først?

Hvordan lader du bedst dit batteri op?

Er du god til at mærke når lampen lyser?

Er du god til at nyde før yde?