Fejrer du dig selv og dine succeser?

Så er det allerede her vi står af og tænker…..det kan jeg da ikke….. eller jeg er ikke værd at fejre….

Men hvorfor er det nu så vigtigt?

Fordi det, vi giver opmærksomhed, vokser. Hvis du hele tiden ser udfordringer og praktik, så vil det føles, som om dit liv er fuld af det og faktisk ikke består af andet.  Men begynder du at få øje på og fejre dine sejre, så vil du føle, at antallet af dem vokser. Glemmer vi at give vores succeser opmærksomhed, så flyder de og vi bare videre med strømmen mod den næste opgave. 

Hvordan bliver jeg bedre til det?

Jeg taler med mange af mine klienter om at få opmærksomheden over på, hvad de selv gør, og om at blive bedre til at anerkende sig selv og i det hele taget rose sig selv. Jeg opfordrer dem til at vende fokus mod sig selv.

Har du rigtig svært ved at få øje på dine succeser og gode sider, så lyt til dine veninder eller familie – når de roser dig. 

For når de gentagne gange roser dig, så kunne der jo være noget om snakken…. Og så nytter det ikke noget, at du bliver ved med at bilde sig selv ind, at de ikke mener det og bare siger det, for at være søde. For jeg lover dig for, at det gør de ikke!

Der er ingen facitliste for, hvor meget vi skal rose os selv og give vores sejre opmærksomhed. Men faktum er, at jo mere du har fokus på alt det gode og alt det du lykkedes med – jo mere får du også af det.

Og hvem vil ikke gerne det…..

Når du fejre dig selv, så gør noget du virkelig sætter pris på. Og det må meget gerne være noget der føles unyttigt eller unødvendigt, fordi vi altid er så effektive. Her i fejringen skal vi nyde. Og om det er champagne, blomster, langt karbad, en dag på sofaen med netflix, betyder ikke noget. Bare det føles unyttigt og rart.

Jeg tror på, at det er vigtigt, at vi klapper os selv på skulderen. Helt grundlæggende mener jeg også, at det handler om glæde. At trække os selv og vores tanker væk fra det, der ikke fungerer, og over på det, der faktisk virker.