Lytter du til din partner?

Noget af det sværeste her i livet er at være i et parforhold….men også noget af det mest fantastiske, når vi lykkedes med det❤️

Noget af det nemmeste er at flygte når det bliver svært….Der er mange hurtige alternativer, når parforholdet kommer under pres. Vi kan begrave os i arbejde eller TV, begynde at dyrke mere eller rigtig meget sport og vi kan hurtigt få kontakt til nogle ”mere spændende mennesker” på de sociale medier. Vi har en tendens til at stræbe efter et forhold, der er perfekt. Fordi det er det, vi viser frem på Instagram og Facebook. Så vi er jo selv med til at opretholde denne her forestilling, men det betyder også bare, at når der opstår konflikter, så ved vi ikke helt, hvad vi skal gøre.

Med den erkendelse, er det måske vigtigt at prioritere at sende parforholdet til eftersyn…..for hvorfor nøjes med et lunkent parforhold (hvor du måske kan mærke, at du allerede er ved at flygte) når I med forholdsvis enkelte øvelser kan skabe noget helt andet sammen?

Det vigtigste i et parforhold er for de fleste at have en tryg tilknytning og vide, at den anden er der , hvis du har brug for ham/hende. Det meste kan de fleste klare selv, men at vide, at hvis jeg roder mig ud i noget helt forfærdeligt på et tidspunkt, så er der en, der vil hjælpe mig og bakke mig op med forståelse for, hvem jeg er. Fordi jeg har turdet lukke ham eller hende ind og være sårbar. Men når trygheden i parforholdet forsvinder, begynder konflikterne. Det handler ofte om ligegyldige ting som opvask, børn eller noget helt andet.

Men der ligger noget helt andet bag. Og når vi finder ind til det, og får skabt en god kommunikation og forståelse mellem jer….så sker der magiske ting❤️ Så prøv allerede i dag at øve dig i at LYTTE, som i virkelig lytte til din partner…., måske du vil opdage nye ting. 80% af konflikterne i et parforhold handler udelukkende om misforståelser. Så hvis du starter med at LYTTE, så er jeg helt sikker på du vil opdage, at jeres forhold ændre sig❤️