“Jeg har brug for at tale med en, som ikke er min mor eller far”
Hvis du tænker tilbage til din egen ungdom, hvem rakte du ud til med bekymrende tanker om dig selv og livet….helt sikkert heller ikke dine forældreDu ville ikke bekymre dine forældre, og du ville heller ikke have, at de skulle blive ved med at spørge ind til hvordan du havde det….
Nøjagtigt som din teenager har det idag. Meget ændre sig, og teenagerne har fået mere at bekymre sig om (årsagen til det er en længere snak, som jeg ikke kommer ind på her)….men årsagen, til at din teenager ikke vil snakke med dig om problemerne, er nøjagtig den samme….som det altid har været
Det handler ikke om, at de ikke vil deres forældre….men at de ikke vil have, at deres forældre bliver bekymrede. Mange forældre har svært ved at overlade deres teenager til en anden.
Mor og far er de bedste i verden – bare ikke når det handler om mental hjælp. Du er IKKE dit barns terapeut – du er dets forældre. Og det er lige nøjagtig, som det skal være. Du er stadig deres støtte og klippe, men når livet er hårdt – så har de brug for at tale med en – som ikke er dig Det er vigtigt at kunne få hjælp og vejledning fra en professionel, som ikke er følelsesmæssigt involveret. Det er vigtigt at kunne læsse alt af, for så at kunne gå ud af døren igen uden at skulle bekymre sig om, hvorvidt modtageren kan håndtere det, de kommer med.
Jeg har dagligt teenagere i min praksis, som kæmper med alt fra overtænkning, lavt selvværd, angst, stress, depression, selvskade og spiseforstyrrelser. Fælles for dem alle er, at de vil have værktøjer til at ændre tankemønstre og handlemønstre. Kort sagt, at ændre på situationen og forstå hvorfor de har det, som de har. Og et frirum, hvor de kan være dem…og en der kan følge med på rejsen, hvor der er trygt og hvor vi går nye veje
Kontakt mig gerne, hvis du vil være den bedste forældre for din teenager – og sæt fuld fokus på netop din rolle: At være forældre