Træd ud af din komfortzone og mærk friheden!
Hvad går du og drømmer om, og hvad stopper dig i at gøre det?
Når vi skal hoppe ud i noget nyt, så er frygten ofte en du har med dig på rejsen…. Du føler dig urutineret og er bange for at begå fej på vejen.
Men hvad er det du drømmer om? Købe nyt hus, blive selvstændig, åbne din egen butik, rejse….listen kan være lang.
Her er nogle genveje, så din rejse bliver kortere.
Definer hvad du drømmer om
Drøm og forestil dig hvordan det vil være. Hvis du på forhånd kender dit hvordan, er drømmen ofte ikke stor nok. Når du starter med at drømme, skal du aldrig kende dit hvordan. Lad langsomt drømmen vokse og visualiser hvordan det vil være dig, der har opnået drømmen. Mærk efter i dig selv. Hvilke mål er virkelige vigtige for dig – også selvom du løber en risiko? Øv dig også i at sætte ord på de mere komplicerede behov, som kan gøre andre kede af det.
Det er kun dig der kan tage beslutningen
Vent ikke på, at situationen ænder sig af selv, eller nogle andre gør dine drømme til virkelighed. For det kommer ikke til at ske. Det er dig, der har ansvaret for at springe ud af din komfortzone. Hvis du fx ser dig selv som et offer, så er det svært at komme ud af komfortzonens fængslende jerngreb og ændre din situation.
Lad blot frygten følges med dig
Frygten må gerne være der. Så når den sniger sig ind på dig, så omfavn den. Den vil altid være med dig, når noget vigtigt er på spil. Ellers var det ikke vigtigt. Så alle dine Hvad nu hvis tanker…., de er helt naturlige. Men hvad er det værste der kan ske?
Din indre kritiker vil altid komme med forsøg på at holde dig tilbage – det er den side, der er bange. Tal kærligt, men også bestemt til kritikeren, så den ikke holder dig nede. Dermed tager du endnu et skridt ud af den hæmmende komfortzone.
Handling giver power
Når du først er trådt ud af din komfortzone, så kan du opleve en enorm power.
Det er først når du forlader din komfortzone, at du oplever indre energi og power. Når du bevæger dig hen imod det du ønsker at opnå.
Det kan dog også føles skræmmende, da det ikke er sikkert, at du lige med det samme opnår den store glædes-følelse, som du forventede. Der er kun en kur mod dette: at blive ved. Du vil blive bedre og bedre til at være i det – og på et tidspunkt vil det føles helt naturligt.