![](https://timetochange.dk/wp-content/uploads/2023/12/2.png)
Du kan blive coachet indenfor alle livsområder – også kaldet life coaching
Hvad optager dig i dit liv lige nu?
Er der specifikke områder i dit liv, hvor du ikke er tilfreds med tingenes tilstand?
Hvad er det du ønsker at forandre, og hvad er det du værdsætter i dit liv?
Har du ønsker og drømme i dit liv, som du ikke tør eller ikke ved hvordan du får gjort til virkelighed?
Står du overfor en stor udfordring, du ikke ved hvordan, du skal gribe an?
Laver du overspringshandlinger for at udskyde de svære ting?
Har du klarhed omkring dine personlige værdier, så du kan leve efter dem?
Gør du det, du drømmer om – eller ved du ikke hvordan du skal starte?
Er der beslutninger, du ikke træffer, fordi du ikke kan overskue konsekvenserne?
Drager du samme omsorg for dig selv, som over for andre?
Er der balance mellem dit arbejdsliv og privatliv?
Det er dit liv, dit ansvar – men jeg vil gerne hjælpe dig på vej!
Coaching kan anvendes til rigtig mange ting. Du kan arbejde med stort set alle livsområder, hvor du ønsker at skabe en forandring. Du kan f.eks. arbejde med dit stressniveau, dit parforhold, din økonomi, jobsituation, helbred, uddannelse og/eller personlig udvikling. Med coaching kan du få ryddet op i dit eventuelle indre kaos, få skabt mere klarhed i dit liv, og opdage at blive i stand til at udnytte dine personlige ressourcer og kompetencer meget bedre.
Det er nogle af problemstillingerne, jeg som coach arbejder med. Hvis du kan nikke genkendende til ovenstående, så forestil dig den glæde, energi og indre ro, det vil gi dig, at få gjort noget ved det! Coaching er samtaler i fuld fortrolighed, hvor du får støtte og hjælp til at skabe og leve det liv, du drømmer om. Ved at få sat ord på inderste tanker, oplever mange ofte, at vejen til målet bliver kortere.
Gennem coaching får du indsigt i dig selv, og du finder styrke og får mod på at handle efter dine tanker. Andre gange indser du, at de tanker du gør dig, måske slet ikke skal udleves, og du kan herefter acceptere din egen situation bedre. Det øjeblik, hvor du handler, eller accepterer, at du ikke skal handle, er det øjeblik, du mærker følelsen af indre ro og dyb glæde.
Når du arbejder med dig selv gennem coaching, oplever du, at du får mere energi i hverdagen, at dine relationer til andre bliver bedre, og du vil opleve mere tilfredshed ved at udvikle dig selv. Du vil lære dit eget værd at kende, mærke selvrespekt og selvaccept, og mærke harmoni og balance!