Oplever du, at dit barn er lidt klodset, usikker og ikke rigtig tør være med i fælles lege? Måske har dit barn også svært ved at indgå i sociale relationer?
Den sansemotoriske udvikling starter helt fra starten af fosterstadiet og påvirker os livet igennem. Men det er kun når sansemotorikken ikke virker som den skal, at vi bliver opmærksom på dens enorme betydning.
Årsagerne til at nogle børn er motorisk dårlige er ofte, at en af deres tre vigtigste sanser ikke fungerer optimalt. Vi bruger alle vores sanser, når vi bevæger os rundt. Bevægelse og sansning hænger sammen. Hvis den motoriske udvikling skal blive god, skal alle sanser stimuleres, så nye bevægelser sættes i gang. Sansemotorisk træning ligner meget leg. Det er sjovt men også af og til hårdt, fordi børnene bliver udfordret på områder, hvor de er svage.
De motorisk usikre børn kan have mange forskelligartede vanskeligheder og kombinationer af problemstillinger, bl.a også sociale færdigheder.
Sansemotorik er mere end balance, motorik og stabilitet. For på baggrund af alle disse vigtige færdigheder, udvikles også kropsfornemmelse og kropsbevidsthed. Kun når man har en god fornemmelse af/for sig selv udvikles empati, forståelse for andres følelser, evnen til at kunne sætte sig selv i andres sted, kunne gå på kompromis og kunne forstå situationer og grænser. Færdigheder, som er ret så væsentlige i samværet med andre.
Derudover spiller også evnen til at kunne sanseintegrere ind. Dvs. hjernens evne til at registrere, bearbejde og omsætte alle de millioner af sanseindtryk, som vi hele tiden bombarderes med. Hvis det primære sansesystem er forstyrret, er evnen til sanseintegration også påvirket.
Det kan virke indviklet, men kort fortalt betyder en påvirket sanseintegration, at hjernen og kroppen er på overarbejde – og det ses på barnets reaktioner, adfærd og handlinger.
Der kan være tale om børn, der virker kluntede eller klodsede. Børn der er usikre og utrygge, når de færdes, og når de møder nye udfordringer. Børn der ikke har de samme motoriske færdigheder som jævnaldrende, f.eks. ikke kan cykle, slå kolbøtter, løbe stærkt, gribe og kaste bolde, være med på legepladsen og i skolegården. Det kan være børn, der har en akavet tilgang til daglige aktiviteter, så de har svært ved at blive selvhjulpne; de kan have svært ved at tegne og skrive, smøre brød, klare påklædning og andre hverdagsopgaver. Disse børn kan også have sproglige vanskeligheder, koncentrationsbesvær og svært ved at indgå i sociale sammenhænge. De motorisk usikre børn kan ofte også have svært ved at sidde stille på stolen.
Hvis de har svært ved at ingå i sociale relationer vil du typisk opleve, at de kan være:
- Udadreagerende
- Voldsomme
- Bide, skubbe mm
- Kontrollerende i lege
- Kravafvisende
- Kan ikke følge med de andre
- Søger ikke andre børns selskab/trækker sig fra fællesskabet
- Konfliktsøgende
At være motorisk usikker er ikke en diagnose, men et udtryk for en eller oftest flere forskellige vanskeligheder hos barnet. Barnet kan også have en diagnose, der giver motorisk usikkerhed.
Med sansemotorisk træning kan dit barn blive mere selvstændigt og dygtig til motoriske færdigheder samt få mere mod, lyst og overskud til at kaste sig ud i nye lege med kammeraterne.
Et typisk forløb vil hos mig bestå af en grundig undersøgelse af barnet herunder samtale med forældre. Efterfølgende vil der blive lavet et hjemmetræningsprogram, som skal laves 3-4 gange ugentligt hjemme. Hver 2.-3. Uge skal barnet testes, og der laves nyt program. Så ledes vil I som familie kunne forestå det meste af træningen hjemme.
Generelt for disse børn er, at når de kommer i gang med målrettet træning, så bedres deres motoriske færdigheder forholdsvis hurtigt.