Stress coaching

MINDRE STRESS NU
– HÅNDGRIBELIGE VÆRKTØJER TIL FOREBYGGELSE
OG BEHANDLING AF STRESS

  • Styrer pligterne og arbejdet dit liv, så du ikke længere selv er i førersædet?
  • Oplever du midlertidig hjertebanken, ondt i maven eller muskelspændinger i forbindelse med arbejde eller pligter?
  • Føler du dig “ved siden af dig selv” eller distræt, og kan du ikke rigtigt mærke dig selv?
  • Har du svært ved at falde til ro, og sover du dårligt om natten?

Hvis du kan svare ”Ja” til disse spørgsmål, vil du højst sandsynligt få glæde af et stresscoach-forløb. Og du er langt fra alene om at have det sådan. Men husk, at kun du kan gøre noget ved det!

Stress er en naturlig reaktion på længerevarende belastning – dette forløb handler om at få stressen ud af kroppen igen, så du kan få balancen og glæden tilbage i din hverdag.

Stress er en psykisk og kropslig reaktion der opstår, når kravene fra en selv eller omverdenen er større, end de ressourcer, der er til rådighed.

Jeg arbejder ud fra princippet “hjælp til selvhjælp”, og gennem stresscoaching lærer du at mærke og lytte til din krop, så du fremover kan sige til og fra i tide. Du vil få klarlagt roller, ansvar og opgaver og lære at hjælpe dig selv først, så du kan være noget for andre. For du kan først være noget for andre, når du selv er i balance!

Gennem coachende dialog, vejledning og mindfulness-øvelser arbejder jeg med det hele menneske: tanker, følelser og de kropslige fornemmelser. Du vil lære at genkende dine stress-symptomer, knytte dem til dine stress-årsager og bearbejde dem, så de forsvinder. Du vil lære at sige ”nej ”og ”pyt”. Ved at huske de vigtige pauser i hverdagen og passe på dig selv med motion, frisk luft, sund kost, god søvn, fritid og fridage, vil du finde hjem til dig selv og få genskabt balancen i din hverdag.

Hvad får jeg ud af forløbet?

Fordelene ved at indlede et stresscoach-forløb, uanset om du er sygemeldt eller i arbejde er, at du vil lære, hvordan du arbejder stressen ud af kroppen. Gennem læring og dialog vil du få væsentligt forbedrede muligheder for at komme hurtigere og mere smertefrit igennem processen og tilbage til arbejdet igen. Du vil opleve mere livskvalitet og føle dig bedre rustet til udfordringerne i hverdagen ved selv at tage ansvar.

Du kommer til at føle dig bedre tilpas i dit liv, ved at du tager vare på og ansvar for dig selv. Med nye værktøjer i rygsækken, der skaber øget bevidsthed, vil du i fremtiden opleve at have flere handlemuligheder, og du lærer at stoppe i tide, før du bliver stresset.

Fakta om stress

Hvor påvirket vi er af stress i kroppen, kan vi læse ud fra kroppens reaktion.

Vi kan dele dem op i en skala fra grøn til rød. Se om du i nedenstående kan finde hvilket niveau dine symptomer er på.
 

De tre zoner

Dine kendetegn i den grønne zone:

  • Rolig og stabil
  • Klarer dine opgaver
  • Har selvtillid og tillid til andre
  • Generelt godt humør
  • Normal hukommelse og koncentration
  • I kontrol både fysisk, mental og emotionelt
  • Sover godt og nok
  • Spiser ordentlig og den rette mængde
  • Dyrker motion og holder dig aktiv
  • Formår at have det sjovt / fornøjeligt
  • Socialt, mentalt og spirituelt aktiv
  • Er tilfreds med dig selv
  • Handler etisk og moralsk

Vi skal helst være overvejende i den grønne zone. Korte perioder i en anden zone er ok, så længe du har fokus på at komme tilbage i den grønne zone igen. 

Dine svingende (ikke konstante) kendetegn i den gule zone:

  • Anspændt eller nervøs
  • Ked af det eller sur
  • Bekymrer dig
  • Forsøger at springe over hvor gærdet er lavest
  • Kort lunte eller grov/ond
  • Irritabel eller gnaven
  • Problemer med at falde i søvn
  • Spiser for meget eller for lidt
  • Mindre interesse, energi eller entusiasme
  • Nyder ikke normale aktiviteter
  • Holder dig for dig selv
  • Er meget højlydt eller hyperaktiv
  • Negativ og pessimistisk
  • Forringet koncentration

Symptomer i den gule zone kommer typisk, når vi har været under pres i kortere tid, fra dage til uger. Typisk forsvinder de igen, hvis kroppen og hjernen får lidt ro. For det meste kan en weekend eller en ferie være nok.
I begyndelse er symptomerne forbigående og i denne fase er det ikke nødvendigt med hjælp. Her skal du lægge dit fokus på at få ro, pauser samt være fysisk aktivitet og få nok søvn. Når de er mere vedvarende, nærmer man sig overgangen til den røde zone. Ved vedvarende symptomer bør du opsøge professionel hjælp, gerne inden du når den røde zone.

Dine kendetegn i den røde zone:

  • Vedvarende anspændt og utilpas, evt. uforklarlige smerter
  • Sover dårligt
  • Angst
  • Følelsesmæssig “kold” eller ligeglad
  • Raseri- eller panikanfald/ angst
  • Konstant tankemylder og bekymring
  • Glemsom
  • Kan ikke træffe beslutninger eller tænke klart
  • Ikke i stand til at nyde ellers behagelige aktiviteter
  • Mavetarm forstyrrelser
  • Blødningsforstyrrelser for kvinder
  • Opgivende
  • Følelse af udmattelse/ træthed trods søvn
  • Øget selvkritik
  • Fraværende/ kan ikke holde fokus
  • Grådlabil